De årlige preview magazines er begyndt at ramme nyhedskioskerne USA rundt… og ikke mindst online. Her – traditionen tro – kommer en oversigt over, hvem der udgiver og hvor du kan købe dem online.
Priserne ligger typisk på $7,99, hvilket er under det beløb man toldfrit kan få hjem fra US, og dermed kommer der ikke yderligere beskatninger på bestillinger. Så et NFL magasin vil ca. ligge på 150 kr.
Her kommer et par bud på hvor du kan hente din sommerlæsning.
Alton Sports – Saints Edition
Har en særlig New Orleans Saints udgave med Drew Brees (Surprise!) på forsiden. Magazinet er udkommet og kan købes online via nedenstående link. Prisen er $7.99.
Lindy’s Sports
Endnu en udgiver med sær udgave for Saints fans. Hvis man skal have denne er det version 6 i shoppen. Lindy’s har – igen – valgt Drew Brees på coveret. Magasinet koster $7,99 plus levering. Magasinet udkommer den 9. juni 2015 og de skriver på websitet at der kan forventes 4-6 ugers levering (internationalt). Dette syntes jeg plejer at være betydeligt mindre…
Link til butikken.
Phil Steele
Phil Steele kommer også med sit preview magasine. Her er prisen noget højere end de andre alternativer. Prisen er $9.99 plus forsendelse. Forsendelsen er lidt mere i forhold til de andre producenter. Forsendelsen er på $25.95, hvilket bringer totalen op på $35.94. Men så får du også over 200 ‘jampacked’ sider med kvalitets læsning før sæsonen. Magasinet udkommer sidst i juli. Der udkommer ikke en særlig Saints edition.
Sporting News
Sporting News udgiver også sine preview magasiner med specielle covers. Hvis man er interesseret i en speciel Saints udgave, så skal man vælge ‘region 7’ som er New Orleans. Her har Sporting News i år Drew Brees på coveret. Prisen for at få en kopi af bladet ligger på $7,99 og de tager $23,5 i forsendelse.
Link til butikken.
0 kommentarer