”Tre grunde til at Falcons slår Aints?”… Men hvad skulle reelt afholde Dirty Birds fra at vinde?

Da undertegnede blev stillet opgaven i preseason, lignede det noget af en udfordring at komme op med tre plausible grunde til at Falcons skulle kunne vinde i Superdome. Men en kvart sæson senere består udfordringen nærmere i at begrænse det til blot tre grunde. Og må jeg i den forbindelse ønske Aints’ organisation og fans tillykke med at de, takket være Lions’ misserable sæsonstart og via en hjemmebane sejr mod et Romo og Dez berøvet Cowboys hold i overtiden, med nød og næppe undgik at blive det sidste hold i NFL uden en sejr i sæsonen.

Men til sagen:

#1 Julio-effekten

Julio Jones

Julio Jones er ligaens bedste reciever – det er der næppe nogen der vil modsige i øjeblikket. I skrivende stund (efter uge 4) fører Julio blandt ligaens WRs med 120 yards per kamp og samlet 4 TDs – men så blev han også sparret i 2. halvleg da Hou-Atl kampen reelt var afgjort. (Til sammenligning har Aints to bedste recievers, Snead og Cooks, 104 yards per kamp og 1 TD… til sammen). Julio er en stor, stærk, alsidig reciever, der er svær at stoppe, lyn hurtig og løber nogle skarpe ruter. Han kan line op på såvel ydersiden, som i slot’en, hvorved han tvinger forsvaret til konstant at omstille sig.

Det giver sig selv, at en trussel som ham er en central figur i modstandernes game-plan. Julio kræver forsvarets bedste cornerback hvis han skal bremses bare en smule, og dobbelt coverage hvis han skal ned på et menneskeligt niveau. Se blot hvordan han brændte en af ligaens bedste corners, Patrick Peterson (Cardinals), for 189 yards og et TD da Julio blev mandsopdækket hele kampen i sidste sæson. Samtidig afkræves forsvaret et massivt pass-rush, for selv i dobbelt-coverage er det begrænset hvor længe man kan dække Julio… Og med blot 7 sacks og 0 interceptions, er hverken pass-rush eller corner-backs styrker Aints kan siges at besidde i øjeblikket.

#2 Offensive linje

Men Julio-effekten rækker ud over hans umiddelbare stats.  En QB-reciever kombo af Matty Ice og Julio’s kaliber tvinger forsvaret til at fokusere på at stoppe kasteangrebet. Matt Ryan er en begavet QB, der er høj, præcis og med et stort arsenal af kast. Med disse evner og en konstant trussel i Julio, er den ideelle scene sat for at køre forskellige screen plays. Når den offensive linje under Falcons nye head-coach, Dan Quinn, desuden viser sig væsentligt forbedret i forhold til de sidste sæsoner, åbnes der for et potent løbeangreb.

Senest har RB Devonta Freeman nydt godt af mulighederne i løbespillet. Over de sidste to kampe har han 342 scrimmage-yards og (lige som hele Aints holdet) 6 TDs. Derved blev han i øvrigt den første spiller der når 3 rushing TDs i to på hinanden følgende kampe siden LaDanian Tomlinson i 2006 – til trods for at også Freeman blev sparet efter en enkelt serie i 2. halvleg mod Texans.

Den offensive linjes fornyet styrke gavner også Matty Ice, der blot har været udsat for 6 sacks og 18 QB hits (Aints’ QBs har indkasseret 10 sacks og 52 QB hits). Offensivt har Atlanta derfor en fuldkomment arsenal, der er nærmest umuligt at fuldgardere sig imod. Og skulle det endelig lykkes Aints at stække Falcons angreb eller holde trit i scoringen gennem kampen, har Falcons offense bevist sin mentale robusthed, ved i sæsonens 3 første kampe at levere et comeback i 4. quarter.

Så opskriften er på sin vis simpel for Saints defense: Stop ligaens bedste reciever, læg pres på en stærk offensiv linje, sæt en prop i et kompetent løbespil og gør det gennem alle 4 quarters… Det er svært at se hvordan Aints forsvar pludselig skulle kunne mønstre sådan en bedrift.

#3 Coach Dan Quinn

Dan Quinn

At se Falcons forsvar de sidste mange år, har været som at tygge skumfiduser uden tænder. Hvad enten modstanderen kastede eller løb, har forsvaret været inkonsekvent og tandløst… Men noget tyder på at det er slut nu.

Dan Quinn kom til Falcons-organisationen i off-season fra en stilling som defensiv koordinator for Seahawks. Selvom der var store forventninger til hvad han vil udrette på defensiven, var det forventet at omstillingen ville tage tid. Falcons forsvar har dog allerede vist sig at være væsentligt forbedret. I snit har modstanderne scoret 23,2 points i sæsonens første 4 kampe, hvilket rangerer Falcons midt i ligaen… Men det er nu ikke helt retvisende, for 21 af de samlet 93 points faldt i Hou-Atl kampen da den reelt var afgjort og det kun var Falcons’ reserver der fik spilletid. Fratrækkes disse ”garbage-time” points, bliver snittet blot 18 points per kamp – eller på niveau med hold som Packers, Panthers og Seahawks.

Forsvaret har dog vist svagheder overfor et stærkt løbeangreb, men kun i en halv kamp ad gangen. Cowboys’ Joseph Randle fik eksempelvis 110 scrimage yards og 3 TDs i første halvleg… i 2. halvleg fik han samlet -5 yards.

Forsvaret som forvandlet til trods for at de fleste navne er gengangere fra tidligere år. Lidt forstærkninger er der kommet på de mest trængende pladser bl.a. i form af rookie DE Vic Beasley og OLB Justin Durant. Men det er primært Dan Quinns visioner der har sat helt nye standarder for Falcons forsvar, der har udmøntet sig i et aggressivt pass-rush og bold-søgende secondary. Samtidig forstår Quinn at lave de nødvendige omstillinger for at stoppe evt. blødninger der måtte opstå. Derved har Falcons nu skabt sig det vigtige redskab de manglede til for alvor at kunne kontrollere kampene. Resultatet er ligaens næstbedste turn-over difference på +6 (Aints: -3) og den ligeledes næstbedste ”time-of-possession” på over 34 minutter i snit. Kald det unfair, men Aints’ kan forvente noget ganske usædvanligt: Et Falcons hold der har taget et forsvar med!

Udover Falcons styrker, skal indregnes at Aints i deres restrukturering efter den elendige 2014 sæson, har valgt at skille sig af med nøglespillere der trods alt leverede vareren som Graham, Pierre Thomas, Kenny Stills og Curtis Lofton. Denne turn-around er langt fra gennemført og momentum er endnu ikke i New Orleans’ favør. Favoritværdigheden må derfor ensidigt ligge hos Atlanta da de i øjeblikket må siges at være New Orleans overlegne på såvel den offensive linje og de offensive våben, som deres defensive formåen. Aints har fordel af hjemmebanen, men det kræver nok stadig et mirakel hvis de skal slå et formstærkt Falcons hold… På den anden side, med alle de helgener skulle det vel også være muligt.

Skrevet af Jonas Johannesson.