Er håbet om slutspil vækket for Saints Fans, eller er draftpositionen vejen frem?

Skrevet af Ulrik Gorm

Skrevet af Ulrik Gorm

den 13. november 2024

New Orleans Saints fik endelig brudt den forfærdelige nederlagstime på syv kampe, da holdet på hjemmebane slog rivalerne fra Atlanta Falcons. Men er slutspilsdeltagelse helt urealistisk, eller bør man som fan håbe på et højt draftpick?

Saints er fortsat i spil til en slutspilsplads, men sandsynligheden taler imod, at de når det. Muligheden er dog stadig der, og der skal en solid sejrstime til, før fans for alvor begynder at håbe på det.

Lige nu er Saints det 14. bedste hold i NFC, mens Falcons er nummer tre, Buccaneers nummer 12 og Panthers nummer 15. Dermed er Falcons komfortabelt foran med 6 sejre og 4 nederlag. Buccaneers har 4 sejre og 6 nederlag, mens Saints og Panthers hver har 3 sejre og 7 nederlag.

Efter uge 10 ville slutspillet i NFC således se ud:

  • Lions (#1, 8-1) ville sidde over.
  • Eagles (#2, 7-2) ville møde Packers (#7, 6-3).
  • Falcons (#3, 6-4) ville møde Commanders (#6, 7-3).
  • Cardinals (#4, 6-4) ville møde Vikings (#5, 7-2).

Kigger Saints-fans derimod mod tabellens anden ende og dermed mod april 2025 og næste års draft, har Saints i skrivende stund det syvende valg. Giants har første valg, mens Panthers har det niende valg, og Buccaneers har det tolvte valg.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

NYHEDSBREV

Gør som mange andre danske New Orleans Saints fans. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de vigtigeste nyheder leveret direkte i din mailbox.

WHODAT - Du er nu tilmeldt vores mailliste.

Pin It on Pinterest