Lockout – Hvad nu ?

Skrevet af Ulrik Gorm

Skrevet af Ulrik Gorm

den 12. marts 2011

Hvad sker der nu ?

Efter sammenbruddet i forhandlingerne i sent i går aftes lockoutede NFL ved midnatstid spillerne. De er nu ikke længere velkomme til at benytte holdenes faciliteter.

Spillerne svarede igen ved at 10 individuelle spillere, bl.a. Drew Brees, sagsøgte Ligaen for ulovlig lockout og overtrædelser af den amerikanske monopol lovgivning.

NFL har hidtidig haft en undtagelse fra monopol lovgivningen men med opløsningen af spillerforeningen NFLPA, er denne beskyttelse bortfaldet. Det er især områder som Draften, CAP på spillerlønninger og Free Agency/Franchise tagging som er i strid med den amerikanske monopol lovgivnings paragrafer om arbejdskraftens frie forhandlingsret og bevægelighed. Grundlæggende at enhver person skal have retten til at sælge sin arbejdskraft til den højstbydende hvilket spillerne i dag er forhindret i.

Retsagerme vil finde sted i Minnesota fordi at staten har den bedste lovgivning til beskyttelse af arbejderne og fordi retsagerne ved den sidste strejke blev afgjort her. Dommeren fra dengang – Doty, vil også være dommer igen.

Så nu må vi afvente domstolenes dom før videre fremskridt kan ske i sagen.

Hvorfor gik det sådan ?

Grundlæggende kan man sige at det er et spørgsmål om tillid. Spillernes lønpulje bliver bestemt af en % af overskudet. Ejerne ville have at spillerne skulle tage en mindre del fordi de påstod at de tabte penge.

Spillernes svar var : Bevis det !

Ejerne ville kun fremlægge regnskabs slut tal dvs… overskud/underskud og ingen detaljer.

Spillerne krævede flere detaljer da de første tal er intetsigende ud fra et regnskabsmærssigt forhold. F.eks. kan et potentielt overskud på $50 millioner kan ændres til 0 på papiret ved at købe et Rembrandt maleri til ejerens kontor og skrive det på som en udgift. I ovenstående tilfælde ville det betyde et tab for spillerne på $30 millioner så det er forståeligt at spillerne ønskede en større indsigt i regnskaberne.

Man må heller ikke glemme at spillerne har al mulig grund til at mistro ejerne. Det er kun en uge siden at spillerne fik dom for at ejerne havde brudt kontrakten i forbindelse med indgåelse af den nye tv aftale. Et aftale brud som efter alt at dømme kostede spillerne i omegnen af $1,2 MILLIARDER !!!!!

AF Dragon

Emner: CBA | lockout | NFL

0 kommentarer

Skriv en kommentar

NYHEDSBREV

Gør som mange andre danske New Orleans Saints fans. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de vigtigeste nyheder leveret direkte i din mailbox.

WHODAT - Du er nu tilmeldt vores mailliste.

Pin It on Pinterest