Kampdage starter tidligt i New Orleans. For at få de bedste tailgating pladser er mange på plads allerede inden kl 8 om morgenen. Vi havde aftalt med venner at det bedste tidspunkt at komme var mellem 8 og 9 så belæsset med dansk juleøl gik vi de 1500 m fra hotellet til Superdomen.

Vi havde set domen på afstand da vi ankom til New Orleans, men at se den på nært hold var noget helt andet. Det er et enormt kompleks. Det ligger lige ved siden at et stort shopping center som før havde en masse restauranter, men som nu ligger som et spøgelsescenter efter Katrina. Det er imponerende hvor hurtigt og hvor flot man har fået renoveret Superdomen.

På forpladsen var opsat en stor scene hvor forskellige jazz og blues orkestre underholdt før kampen, og der var masser af boder med hotdogs, popcorn og mere lokale specialliteter som Po-boys og Beignets. Stemningen var son en gevaldig byfest, Glade og opstemte mennesker.
Vi mødtes med nogle venner fra SR.COM som havde sat et tailgating telt op med en kæmpe Saints spiller på taget. De havde medbragt masser af bbQ kylling, ribben, bønner og andre gode sager. Vi havde fyldt en kuffert med Carlsberg og Tuborg juleøl og øllet var populært. I løbet af de næste 3 timer mødte vi utroligt mange mennesker, drak og spise og snakkede football. Vejret var 24 grader så det var den perfekte dag.

Omkring en time før kampstart gik vi ind gennem døren til Superdomen og fandt vores pladser. Stedet er STORT, der er folk som sidder bogstaveligt talt helt oppe under loftet. Vi var utroligt heldige i og med vores pladser var 3 rækker fra grønsværen så vi kunne se alting helt tydeligt. Redskins (!) trænede i vores ende af banen før kampen og det var sjovt at se en Santana Moss blive frustreret når han ikke nåede en bold. Vi var så tæt på at vi kunne høre alle ederne også 🙂

Endelig var det tid for præsentationen af holdene og national sangen. Redskins vandt lodtrækningen og startede med at modtage bolden. Lige så snart at Redskins angreb kom på banen oplevede vi for første gang Superdomens lydniveau – Overdøvende er en klar underdrivelse, det var som om at trommehinderne forsøgte at mødes midt i hovedet. Hvordan Redskins på nogle måde kunne kommunikere i den larm er mig fuldstændig uforståeligt.

Saints havde ikke en god kamp, den eneste som virkelig havde succes hele tiden var Deuce, men vores receivere blev ved med at tabe bolden. Den virkelige synder var dog den offensive linie. Brees løb for livet det meste af kampen, da der ofte var flere Redskins spillere omkring ham end Saints. 

Kampens afslutning var lidt af et antiklimaks, så tæt på og så langt fra. På vej ud af superdomen solgte de NFC south Championsship kasketter og t-shirts, for Saints var blevet mestre i og med at både panthers og Falcons havde tabt. Vores venner anbefalede at vi købte med det samme idet at det formentlig ville være udsolgt allerede mandag. I det hele taget var byen som støvsuget for officielt Saints udstyr, så det gjorde vi.

Efter kampen fortsatte festen ufortrødent på parkeringspladsen, og da vi langt om længe vaklede hjemad var det efter en fantastisk dag, nederlaget halvvejs glemt, og bare ærgerlig over at vi ikke kunne være her igen når det gik løs mod Panthers i sæsonens sidste kamp.