Saints har valgt Nephi Sewell som Ed Block Courage Award vinder

Skrevet af Ulrik Gorm

Skrevet af Ulrik Gorm

den 28. november 2024

I en afstemning blandt Saints spillere er Nephi Sewell, blevet kåret som klubbens vinder af Ed Block Courage Award 2024. Denne pris tildeles årligt én spiller fra hvert NFL-hold, der har overvundet modgang og udvist vedholdenhed.

Prisen blev oprettet til ære for Ed Block, den tidligere fysiske træner for Baltimore Colts. Og gives årligt til den spiller på hvert NFL-hold, der bedst eksemplificerer sportsånd og mod.

Oprindeligt kom Sewell som free agent fra University of Utah i 2022. Han tilbragte størstedelen af sin rookie-sæson på holdets practice squad, men bidrog også på special teams i fire kampe. I 2023 sikrede han sig en plads på 53-mands rosteren efter pre-season og deltog i de første 16 kampe af sæsonen. Han rangerede som nummer fem på holdet i snaps, når Saints sparkede. Frem til sin skade og fik også spilletid på forsvaret. Sewell udnyttede sine chancer optimalt og samlede ti tacklinger (syv solo), fem stops i opdækningen og en forced fumble, som blev genvundet på et punt og returneret af en holdkammerat til touchdown.

Sewells holdkammerater valgte ham som vinder af prisen baseret på hans arbejdsindsats og vedholdenhed under hans rehabilitering fra en korsbåndsskade, som han pådrog sig i uge 17 af 2023-sæsonen.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

NYHEDSBREV

Gør som mange andre danske New Orleans Saints fans. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de vigtigeste nyheder leveret direkte i din mailbox.

WHODAT - Du er nu tilmeldt vores mailliste.

Pin It on Pinterest