Saints laver store fejl og taber til Falcons

Skrevet af Ulrik Gorm

Skrevet af Ulrik Gorm

den 30. september 2024

New Orleans Saints (2-2) var ikke spået mange chancer, med mange skader på nøgle positioner. Alligevel blev det en meget tæt kamp, som Saints burde have vundet.

Atlanta Falcons (2-2) kom først på pointtavlen, som traditionen tro havde Saints noteret som “Visitor”. Det skete da Saints begik en af kampens store fejl. Wide receiver Rashid Shaheed, skulle returnere et punt, men mistede kontrollen og greb ikke bolden, som Falcons forsvar kunne få fingrene i, i Saints endzone. Men Saints svarede dog hurtigt igen, da Taysom Hill løb bolden ind fra 2 yard linjen.

I andet kvarter scorede Saints igen på et 5 yard Hill løb. Samtidig med at Saints forsvar holdt Falcons fra at scorer touchdowns, så det ud til at Saints havde overhånden i opgøreret. Desværre lavede Saints endnu kæmpe fejl, da Derek Carr skulle kaste bolden væk. Carrs bold ramte Falcons lineback Matthew Judon hånd og blev slået op i luften. Herefter kunne Troy Andersen returnere bolden til et Falcons touchdown.

Falcons gik dermed til pause, med en føring på 17-14.

I anden halvleg mistede Saints Hill og safety Tyrann Mathieu, hvilket gjorde at kampen momentum skiftede over til Falcons. Begge hold scorede field goals i tredje kvarter. Og kampen var fortsat meget lige. Alvin Kamara scorede på et 1 yard touchdown løb og gav føring tilbage til Saints med et minut tilbage i kampen.

Det var desværre ikke nok. Men der skulle dog endnu en stor fejl til for at Falcons kunne sikre sig sejren. Cornerback Paulson Adebo begik en pass interference, som gav Falcons muligheden for at lave et langt field goal med 2 sekuner tilbage. Uheldigvis har Falcons et af ligaens bedre kickere i Younghoe Koo, som kunne sætte et 58 yard field goal til en Falcons føring på 26-24.

Saints møder i næste uge Kansas City Chiefs (4-0). Kampen er en monday night kamp, som først spilles tirsdag morgen 02:15 dansk tid. Husk også at stemme med i denne uges MVP afstemning.

2 Kommentarer

  1. kangaroo

    Saints forsvar havde spillet en fantastisk kamp med et minut tilbage. Kun 3 FG havde Falcons scoret mod vores forsvar. En af de bedste var CB Paulson Adebo, der med 12 tacklinger og en interception, fremstod som kampens MVP.
    Men en kamp er 60 minutter og vi mistede alt i det sidste minut. Vi gik fra 3-1 til 2-2 og jeg håber ikke det bliver det nederlag vi husker tilbage på, hvis vi ikke kommer i Playoff!

    Svar
  2. Ulrik Gorm

    Nej det håber jeg heller ikke. Det minder bare forfærdeligt meget om 2023. Saints vandt over Titants og Panthers, og taber derefter til Packers og Buccaneers. MEN det må så betyde at vi slår Chiefs stort 🙂 Sidste år vandt vi 34-0 over Patriots.

    Svar

Skriv en kommentar

NYHEDSBREV

Gør som mange andre danske New Orleans Saints fans. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de vigtigeste nyheder leveret direkte i din mailbox.

WHODAT - Du er nu tilmeldt vores mailliste.

Pin It on Pinterest