Da Saints offentliggjorte at de havde skrevet kontrakt med udraftede Marques Clark tidligere på ugen, var reaktionen hos de fleste “Hvem ??”
Det var helt forståeligt for Clarks historie er fantastisk. Den tidligere Henderson State receiver har ikke spillet football i 6 år og havde opgivet drømmen om en professionel karriere. Faktisk arbejdede han som revisor og administrator indtil han fik jobbet som high school receiver coach i sin hjemby San Diego.
Sidste sommer skete der så noget som ændrede hans liv for altid. Han var igang med at træne sine spillere og observerede at Brees og flere andre NFL spillere trænede på en anden bane. Brees har gennem mange år brugt netop denne high schools faciliteter til at træne på i sommerferien da den ligger tæt på hans San Diego bopæl og har ofte haft andre NFL og Saints spillere med. Da Clark afsluttede træningen af sine spillere gik han over og kiggede på de professionelle træne og Brees inviterede ham til at deltage. Clark fortsatte med at træne med dem resten af sommeren og Brees inviterede ham til at deltage igen året efter.
Efter at alle de professionelle var taget tilbage til deres respektive klubber, gik Clark igang med at træne for alvor. Han havde altid holdt sin træning ved lige men nu så han frem til næste sommer og han ville være i så god form så muligt for han håbede at han kunne blive ved med at få lov til at deltage i Brees sommertræning i flere år.
Sommeren kom og Brees holdt ord og inviterede Clark som trænede med Brees, Daniel, Terrel Owens og en hel række andre NFL spillere det meste af sommeren. Brees blev mere og mere imponeret og undrede sig over at Clark ikke spillede professionelt. De fleste af de andre NFL spillere undrede sig over det samme. Til sidst kontaktede Brees Saints Scouting afdeling og fortalte om Clark. Dagen efter blev Clark ringet op og inviteret til en tryout i NOLA.
Clark – som aldrig har haft en pro-dag eller deltaget i et scouting arrangement (Henderson State er et football program med få ressourcer) fløj til New Orleans og havde en god tryout. Han tog masser af billeder og prøvede på at suge så mange indtryk til sig som muligt – sikker på at det var en kortvarig oplevelse og at Saints bare gjorde det for Brees skyld. Han var derfor lamslået da holdet tilbød ham en kontrakt.
I følge Brees er Clark en utrolig god possesion/slot receiver med en fabelagtig evne til at gribe bolden. I løbet af de 2 somre de trænede i San Diego kan Brees kun huske at han tabte en eneste bold. Han har også en fantastisk hukommelse og kunne huske running routes efter bare en gennemgang.
Nu er han så i træningslejren og ifølge rapporterne gør han det godt. Saints har mange rigtig gode receivere så han får nok svært ved at vinde en plads på holdet, men en ting ved vi om Saints – Hvis en spiller gør det godt nok så får han en plads på holdet uanset hvordan han fik chancen til at begynde med.
Clark har chancen og selvom sansynligheden er lille er det svært ikke at heppe på ham.
Fed historie!
Jeg anede intet om Clark, men det minder mig da lidt om Michael Lewis Beerman, Kan Clark returnere punts og kickoffs ?
Clark har ikke Beermans hurtighed. Hvis man skal sammenligne ham med nuværende spillere er han nok en klon mellem Colston og Lance Moore.
Han har Lance Moore’s “klister hænder” og knivskarpe routerunning og Colstons evne til at hoppe efter en bold og komme ned med den uanset hvad. Iflg, Brees har han også Colstons indstilling – han er perfektionist og arbejder hårdt til han er sikker på at alt er helt perfekt.
Det er svært at se at der er plads til ham på holdet – men han ville være en supergod reserve hvis Lance Moore skulle blive skadet. Men lad os se hvad der sker i TC – Han har kun været der i få dage og har ikke været med til minicamp mm. Han er derfor bagud i forhold til flere af de andre Rookies. Han har dog en fordel – Han er den eneste rookie som har arbejdet hårdt med Brees hele sommeren og det skal man ikke undervurdere.
Clark’s highlight video fra college