New Orleans Saints rookie safety Kenny Vaccaro sluttede som nummer tre, i afstemningen om “defensive rookie of the year”.
Vaccaro modtog fire af de i alt 50 stemmer. Dermed sluttede han som nummer tre efter vinderen DT Sheldon Richardson fra New York Jets (23 stemmer) og LB Kiko Alonso (19 stemmer) fra Buffalo Bills.
De andre spillere som fik stemmer i afstemningen var, S Tyrann Mathieu fra Arizona Cardinals (2 stemmer) og DT Star Lotulelei fra Carolina Panthers (2 stemmer).
Vaccaro var starter fra uge et, og havde en stor rolle i defensiv koordinator Rob Ryans nye forsvar. Vaccaro sluttede sæsonen på IR, da han brækkede anklen i uge 16 mod Carolina Panthers. Inden da nåede han at lave 79 taklinger, en interception, en forced fumble og en sack.
0 kommentarer